Om terapiformen
Terapi er dybest set samtale.
Der er evidens for at den terapeutiske metode er sekundær i forhold til relationen mellem klient og terapeut. Om den terapeutiske retning hedder kognitiv, eksistentiel, gestalt eller lign. er altså knapt så vigtigt.
At beskrive og mærke sit indre univers giver klarhed og indsigt. Hvem er jeg ? Hvor er jeg i mit liv og hvor ønsker jeg at være ? De fleste af os har en række indre sandheder og helt automatiske tankemønstre. Der er tidspunkter i livet hvor det er hensigtsmæssigt at undersøge dem nærmere. Måske er de ikke længere rigtige og måske er det netop dem der hæmmer os i livet og ligger til grund for stress, angst, depression etc.
Terapi er en måde at gøre op med vanetænkning og mønstre der ikke længere er gavnlige for dig. Det kan også være en måde at finde modet til at stå ved sig selv og udnytte sit fulde potentiale på.
I den terapeutiske samtale hjælper jeg dig til at få et overblik. Det kan være ved hjælp af spørgsmål, observationer og nogle gange relevante øvelser.
Neuroplasticitet
Nyere forskning har vist at vi livet igennem kan danne nye neurale forbindelser i hjernen og derved ændre den måde vi er tilstede i verden på. Vores bevidsthed kan ”trænes” og vi kan herigennem blive ”herre over egne tanker”.